Mange undrer sig over, hvordan man gør brug af egne felter.
Nu kan det sgu være nok – her er en super nem guide!
Der kræves 2 ting for at du kan gøre brug af “Egne felter”.
- En WordPress hjemmeside (ganske logisk)
- Læseevne (for at kunne læse denne guide – igen, logisk)
Det du skal starte med er simpelthen at lave et nyt indlæg.
Det gør du ved at klikke på “Tilføj nyt” i din admin-menu, under “Indlæg”
Derefter giver du dit indlæg den ønskede titel, og skriver den ønskede tekst.
Hvis du nu har brug for at skrive en ekstra lille “fodnote”, kan du nu gøre brug af “Egne felter”.
Hvis du scroller ned (mens du stadig er på “tilføj nyt indlæg”, ser du feltet “Egne felter”
Der er 2 kasser, “Navn” og “Værdi”. Det er næsten det eneste der skal til.
Vi siger, at du vil kalde dit felt for “fodnote”, så det skriver du under “navn“.
Under “værdi“, skriver du det der skal stå i selve fodnoten.
Følger du stadig med?
Godt!
Nu skal vi ind og lege lidt med php. Det kan gøres på 2 måder. Du kan gøre det i et program (eks. Dreamweaver), eller du kan gøre det direkte her i admin menuen. Det første du dog skal gøre, er, at udgive dit indlæg. (Tag dig ikke af, at man ikke kan se din fodnote endnu.
Hvis vi nu siger, at du ikke har Dreamweaver, så gør vi det i selve WordPress. Du klikker på “Editor” under “Udseende”, og der skulle du gerne komme ind på selve style.css’en – Dette er filen, som skaber rammerne om dit udseende på siden. Dernæst, skal du klikke på siden, du udgiver dine indlæg på (dette vil typisk være index.php, men det kan jo være du har valgt en anden.
Når du så er inde, og kan se selve koden for index.php, så skal du finde det sted hvor der står:
” <?php if ( have_posts() ) : while ( have_posts() ) : the_post(); ?> ”
Du skal nemlig indsætte din kode under denne kode.
Så hvis du har en <div class> som du gerne vil have din fodnote under, skal du indsætte den i den tag.
Ellers fortsætter vi bare – du er stadig med, ikk?
Nu skal vi nemlig indsætte den første del af koden (enten i dit <div class>-tag eller et andet tag du har lavet).
Den første den af koden er:
” <?php if( get_post_meta($post->ID, “fodnote”, true) ); ?> “
Bemærk, at der i koden står “fodnote” – det er jo navnet som du gav dit felt.
Det er møg hamrende vigtigt at du skriver det rigtigt – der er nemlig forskel på store og små bogstaver!!!
Den næste del af koden, skal indsættes lige i linjen neden under – koden dertil er:
” <?php echo get_post_meta($post->ID, “fodnote”, true); ?> “
Du kan nok se at koderne ligner hinanden, men de er ikke helt ens, for i den nederste kode, er der et echo, som sørger for, at din tekst kommer frem på siden. Når du har indsat disse koder (gerne det rigtige sted – se ovenfor), så skulle det MEGET gerne virke!
Har du yderligere spørgsmål til hvordan man gør, eller har du problemer med det, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar, eller kontakte mig direkte på support@kuckovic.com – jeg svarer på ALLE mails!
Rigtig mange hilsner – og god fornøjelse med brug af felterne
Aris Kuckovic – www.kuckovic.com