Kuckovic.com | Wordpress Tema Design

Om WordPress Tema Design

I denne tutorial, vil jeg vise dig hvordan du laver forskellige sider, der viser forskellige kategorier.
Lad os sige du har en kategori der hedder “Fotos” og vil gerne have den vist på en side som hedder “Foto”, hvilket vil være meget logisk, skal du såmænd bare gøre som der står herunder, så kan du ikke gå helt galt i byen. Lad os begynde!

Lad os antage at du har en fotoblog, hvor du vil vise alle de billeder du har taget, men du vil også fortælle nogle tips og tricks om fotografering. Så kan denne tutorial være meget nyttig. For hvis du starter med at oprette kategorier du vil bruge på dit site, så er du faktisk allerede godt i gang. Når du er kommet så langt, og lad os så sige, at du har oprettet en kategori som hedder “Fotos”, som du gerne vil vise på en side du har oprettet, som meget logisk hedder “Fotos”. At de hedder det samme gør ingen forskel, det gør det kun nemmere for dig at finde rundt i alle dine filer.

Dernæst skal du faktisk oprette en ny WordPress Page Template, læs den artikel som jeg har skrevet, ved at klikke på linket. Når du har gjort det, kan vi fortsætte her. For når du har oprettet dit page template, som du måske også navngiver “Fotos”, skal du indsætte nedenstående kode, for at få det til at virke hensigtsmæssigt:

<?php query_posts(‘category_name=Fotos’); ?>

Den kode skal du indsætte i Loopet. Loopet ser typisk således ud:

<?php if (have_posts()) : ?>
<?php while (have_posts()) : the_post(); ?>

Du kan indsætte koden imellem disse to linjer, og så skulle indlæg med kategorien “Fotos” være det eneste der bliver vist på denne side. Du har nu næsten sat det hele op som du skal, vi mangler lige at uploade filen, og vælge den rigtige skabelon til din side. Som jeg sagde, er du næsten klar. Nu skal du uploade din fil, og den skal uploades til din tema-mappe. Så hvis du bruger temaet “Sandbox”, skal du uploade filen til “www.ditdomæne.dk/wp-content/themes/Sandbox”. Så er du næsten klar, nu skal du ind og redigere din sides skabelon. Det gør du ved at logge ind i admin-menuen, og gå ind for at redigere siden. Under “Udgiv” fanen, ser du fanen “Egenskaber” – og under egenskaber finder du “Skabelon” – dér skal du finde den skabelon du lige har oprettet.

Du skal nu bare trykke på “Udgiv” – og så er du faktisk klar!
Nu viser din side, “Fotos”, kun indlæg som er udgivet under kategorien “Fotos” – meget smart, ik’?

Udgivet af Kucko den 18 - maj - 2010 under Featured Tips&Tricks

Nu er det blevet tid til en ultimativ begynderguide i WordPress.
Så hvis du sidder derude og stadig er lidt bange for at købe eget domæne, eller benytte dig af WordPress CMS, fordi det hele er nyt og skræmmende, så kan du tage en dyb indånding nu, og begynde at læse lidt på min ultimative begynderguide.

Jeg vil føre dig igennem WordPress’ mest basale funktioner, og vise dig hvordan du selv sørger for lidt SEO (Søgemaskineoptimering).
Jeg vil ikke fortælle det hele i én guide, så derfor vil du nok føle at der mangler nogle punkter herunder – ja, det gør der nok, men dette er ikke en komplet guide – den kommer i flere trin. Du er nu ved at læse trin 1 – god fornøjelse!

I guiden vil jeg komme ind på følgende punkter – hvor jeg vil uddybe det så godt jeg kan:

  • WordPress Installation – hvordan gør jeg lige?
  • Ændringer under “Permanente links” (SEO)
  • Tilføjelse af kategorier
  • Lav en side
  • Skriv dit første indlæg

Dette er de første 5 punkter jeg vil komme ind på i denne guide. Husk nu, det er stadig kun trin 1, og der er en del trin på sådan en trappe, så du er kun lige på vej.

WordPress installation – hvordan gør jeg?
WordPress er kendt for sin hurtige installation, og tro mig, den er super nem at komme igennem. Hvis du har arbejdet med andre CMS’, vil du kunne mærke forskellen, tydeligt endda. Når du har hentet WordPress, skal du udpakke dine filer hvor du selv synes du nu vil have dem.

Derefter uploader du dem til din FTP. Har du ikke et FTP-program, kan jeg anbefale dig at bruge FileZilla. Nu skal du bruge de informationer du har fået tilsendt af din webhost. Hvis du har din hjemmeside hos One.com – vil du modtage 2 mails fra dem, du skal kun bruge den ene, og det er mail 2 ud af 2 – dvs. den nyeste. Deri finder du nemlig dine login-informationer til FTP, Kontrolpanel og database. Find den mail frem, og kobl dig på din FTP-server. Ved du ikke hvordan man gør, kan du passende se en god tutorial på denne side.

Når nu alle dine filer er uploadet til din Root-mappe (dvs. den mappe der ligger aller forrest (ingen undermapper)), skal du i gang med at installere WordPress – så nu skal du gå ind på din egen hjemmeside – og der vil du finde starten på din WordPress installation – den skulle gerne se således ud:Du skal ikke tage dig af at overskriften på denne hedder “WordPress > Fejl” – det er ikke en fejl, det er bare fordi du ikke har konfigureret en fil som WordPress skal bruge, for at kunne logge på din database. Den fil kan du ændre på, ved at trykke på “Lav en konfigurationsfil” – så er du i gang!
Det næste du skal bruge, er den mail jeg nævnte før. På næste side skal du nemlig indtaste dine databaseoplysninger, siden ser således ud:

Når du har indtastet dine oplysninger, og trykket “Send”, skulle du gerne komme til en side, hvor du skal indtaste din Blogtitel og E-mail, og derudover skal du så også vælge om din blog skal vises i forskellige søgemaskiner (hvilket helt klart er anbefalet). Under blogtitel skal du, som navnet selv siger, angive en titel på din blog. Du kan vælge at skrive ALT her. Har du f.eks. en blog om motorsport, kan du jo passende skrive “Motorsport” i din blogtitel, selvom der er andre der også har den titel. Når alt dette så er udfyldt, skal du videre til næste trin, og det er så her du får dine login-oplysninger til Administrator menuen. Når du lige er logget ind, vil WordPress automatisk foreslå dig, at du ændrer dit kodeord, til noget du selv kan huske i hovedet. Nu er din WordPress blog sat op, og klar til brug!

Ændringer under “Permanente Links”
Dette er en vigtig brik indenfor SEO. Der er skrevet en “how-to” guide her på Kuckovic, du kan læse den ved at klikke her. Guiden fortæller kort og godt om hvordan du gør, og jeg lover, ALLE kan finde ud af det, bare gør det der står.

Tilføjelse af kategorier
Kategorier er meget brugbare når du har en blog. De kan lede læseren hen til det han/hun lige søger. Hvis du nu f.eks. søgte efter “makrel”, og du var inde på SuperBests hjemmeside, så ville en kategori der hedder “Fisk” f.eks. kunne hjælpe dig godt på vej. Tænk på kategorier som vejvisere på din hjemmeside – hvem kan ikke lide en vejviser?

Nå, men jeg skal jo ikke kun fortælle om hvad de kan bruges til, jeg skal da også forklare hvordan du selv laver kategorier, og bruger dem i indlæggene. Du skal, til at starte med, logge ind med din Admin-bruger, og klikke på “indlæg“, og derunder er der et menupunkt der hedder “kategorier” – klik så på den, så kommer du ind på kategorisiden, som gerne skulle se sådan ud:


Dette er kun den ene side af den skærm du ser. Det er denne side vi skal fokusere på først. Under kategorinavnet skal du, som det siger sig selv, skrive et navn på din kategori. Dette navn er det der bliver vist i sidebaren hvis man da har valgt at vise sine kategorier der. Så det er vigtigt at du finder et meget præcist navn til kategorien – for ellers kan du komme til at misvise brugeren, eller i værste fald, gøre brugeren uinteresseret, fordi han/hun så tror at det de leder efter ikke kan findes. Så er der kort titel, her skal du nemlig skrive et URL-venligt “slug”. Et “slug” er et “kort navn”, og det bruges i linkstrukturen. Her er et eksempel på et “slug”: http://kuckovic.com/tips/wordpress-ad_libitum. Jeg har markeret slugget med fed skrift, og min overordnede kategori hedder normalt “Tips & Tricks”, men som sagt, navnet skal være kort, så jeg har klippet det ned til “Tips” kun.

På den anden side af skærmen, kan du så se alle de kategorier som du har tilføjet, samt hvor mange indlæg du har under hver kategori.
Her kan du senere igen ændre navnet, hvis du finder et navn der er mere passende – det er helt op til dig!
Men hvad skal man med kategorier hvis ikke man kan finde ud af at bruge dem? Hvis du læser længere nede på siden, så finder du en guide til, hvordan du “Skriver et indlæg” – derunder har jeg demonstreret med billeder, hvordan du gør i praksis.

Lav en side
At lave sider på din WordPress blog er også en god idé. På den måde kan du “dele” din blog op i flere dele. Du kan f.eks. gøre sådan, at en bestemt kategori, og kun den kategori, bliver vist på en bestemt side. Dvs. hvis du opretter en side som hedder “Nyheder” og har lavet en kategori som hedder “Nyhed” – kan du sørge for, at kategorien “Nyhed” bliver vist på siden “Nyheder” – der kommer en artikel om, hvordan du gør det, lige her på Kuckovic.com – så husk at tilmelde dig min RSS-feed og få alle nye artikler på din browser eller Reader. Du kan også modtage alle artiklerne på e-mail, for at gøre det, skal du benytte dig af “formularen” i sidebaren.

Nå, men nok om det, nu skal du lære hvordan man laver en ny side. Jeg antager at du stadig er logget ind på din blog, hvis ikke, skal du gøre det først, for ellers bliver det i hvertfald meget svært. Du skal starte med at kigge ude til venstre på Admin-siden, der vil du finde fanebladet “Sider“, og under det faneblad, finder du et link der hedder “Tilføj ny” – dén skal du klikke på!
Så kommer du til en side der gerne skulle se således ud:
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I OPRINDELIG STØRRELSE – VIGITGT!


I øverste felt skal du skrive navnet på din side, og hvis vi bruger eksemplet fra før, så er det her du skal skrive “Nyheder”.
Derefter skal du i den store boks skrive alt det der nu skal stå på denne side – Det kan være alt mellem himmel og jord, og det vil ikke blive vist som et indlæg, det skal du som sagt gøre på en hel anden måde, og som jeg skrev tidligere, så kommer der snarligt en artikel på Kuckovic om det.
Nå, men ude til højre, vil du kunne se et faneblad der hedder “Egenskaber“, den skal du normalt ikke pille ved, med mindre denne side skal gøres til en såkaldt underside – du kan læse om hvordan du laver undersider her.
Hvis ikke, skal vi sådan set bare videre, for vi har masser af ting at lære endnu. Det kan også være at du skal bruge fanebladet under selve tekst-feltet, som hedder “Egne felter” – dette faneblad skal bruges hvis du f.eks. vil have thumbnails vist, eller hvad man nu har “kodet” dem til. Ved du ikke hvordan man bruger “Egne felter“, så har jeg i forvejen allerede skrevet en artikel om det, og du kan læse den her.

Herefter er det bare at udgive din side, og så er den tilgængelig for alle dine læsere. Voila : )

Skriv dit første indlæg
Nu må du fæle dig klar, dette er nemlig rosinen i pølseenden – du skal skrive dit første indlæg.
Igen antager jeg, at du er logget ind med din admin-bruger, og står på forsiden i admin-menuen. Hvis du kigger til venstre, ser du fanebladet “Indlæg“, og hvis du så klikker på det link der hedder “Tilføj nyt” under dette faneblad, er du faktisk godt på vej.
Siden du kommer ind på, skulle meget gerne se sådan her ud:


Husk at klikke på billedet for at se det i fuld størrelse. Men hvis du alligevel selv er inde på siden, er der jo ikke en grund til at klikke på billedet.
Nå men, nu skal vi i gang. Øverst oppe, skriver du navnet på dit indlæg – du kan kalde dit indlæg hvad du vil, men det er en meget god idé at koble det med indlæggets indhold. For når du søger på Google f.eks. er det tit indlæggets overskrift der kommer frem. Derefter er der et felt neden under – her skriver du så alt det du vil skrive i dit indlæg, jeg har endnu ikke mødt en begrænsning på, hvor meget man må skrive, så du taster bare løs. Der er desuden en værktøjslinje som kan hjælpe dig lidt med forskellige ting. Du kan faktisk skrive din artikel lige som du har lyst til det – kun fantasien sætter grænser.

Nu er det så på tide at give din artikel en kategori. Ude til højre ser du, under fanebladet “Kategorier“, alle de kategorier som du selv har tilføjet tidligere, nu skal du bare vinke af, i hvilken eller hvilke kategorier, for du må gerne vælge flere, dit indlæg passer i. Altså, har du skrevet om Katte er det nok ikke så smart at kategorisere det under “Husholdning“, husk, kategorier er ligesom vejvisere på din hjemmeside.

Under fanebladet “Indlægstags“, ska du tilføje en række “mærker” som passer til dit indlæg. Jeg plejer nu at tilføje en række vigtige nøgleord fra min artikel. Når du har tilføjet de ord du nu synes der skulle tilføjes, er du faktisk klar til at udgive din artikel. For vi har nu:

  1. Givet den en overskrift
  2. Skrevet indholdet
  3. Kategoriseret den
  4. Tilføjet tags

Nu mangler du bare at trykke på “Udgiv” – så har du faktisk skrevet din første artikel på din WordPress blog.

Håber I kan bruge min lille begynder guide, den er skrevet til alle som føler, at de kan bruge et lille skub for at komme i gang med deres blog.
Som jeg skrev tidligere, er denne artikel kun ét trin ud af flere, så følg med på bloggen, og læs med når jeg går i dybden med flere funktioner i din WordPress blog. Til sidst vil jeg sige at du er meget velkommen til at smide en kommentar med ris og ros for min artikel.

Udgivet af Kucko den 2 - februar - 2010 under Featured Guide Tips&Tricks

Jeg har siddet hele dagen i dag og optimeret min blog som man nu skal gøre engang imellem.
Og hvor skal man kigge hvis man skal optimere sin blog? Helt sikkert hos Yoast!

Da jeg sad og læste hans tips og tricks til WordPress SEO igennem, så jeg et af hans indlæg under nyheder.
Det handlede om et “program” han har udviklet, som virkelig er FANTASTISK!
Det er sådan et program jeg har manglet længe! Et program hvor man nærmest kan ALT (altså det der menes med “alt” er alt det der er vigtigt i en browser). Programmet kan tjekke det ene og det andet for dig, det eneste du skal er indtaste en command.

Du kan finde en liste over de kommandoer her – eller hvis du allerede har downloadet programmet, kan du bare skrive “help” – så bliver det ikke nemmere! Hvis du ikke har downloadet programmet, kan det hentes her – det er den samme side som “hjælpesiden” men det er åbenbart her programmet ligger.

Hvis du mangler en video hvor du kan se hvordan det hele fungerer, så har Yoast eller Joost de Valk også sørget for dette!
Klik her hvis du vil se hans video – du vil IKKE fortryde det!

Mange hilsner
Aris Kuckovic

Udgivet af Kucko den 18 - januar - 2010 under Nyheder Tips&Tricks

I slutningen af December, fik jeg en henvendelse fra en læser her på bloggen. Han spurgte pænt, om man kunne bruge WordPress som en almindelig hjemmeside, i stedet for at bruge den som en blog. Det kan man sagtens, og det er det jeg vil vise med denne guide.

Jeg vil i denne guide komme ind på følgende punkter:

  • Sider og undersider (Hvordan styres de nemmest)
  • Hvordan fjerner man “post meta” (skrevet af, dat og kategori)
  • Vertikale og horisontale menuer (hvad er mest “in” og hvad er smartest)
  • Kategorier

Skulle du stadig sidde fast efter denne guide, vil jeg anbefale at du skriver en mail til mig, hvorefter jeg vil forsøge at hjælpe dig med problemet.
Derefter vil jeg rette det til i artiklen, så andre ikke også kommer i klemme samme sted som dig.
Nu starter vi!

  • Sider og undersider

Alle hjemmesider har sider og under-sider, så man nemmere kan navigere rundt på den enkelte hjemmeside.
I WordPress er det ikke anderledes, for her har du mulighed for netop det samme. Jeg vil vise hvordan du i WordPress opretter en enkel side, og derefter opretter en underside til den side.

F.eks. vil jeg oprette en side der hedder “Dyr“, og i undersiderne kan man indsætte “kat, hund, fugl” og hvad man nu ellers har brug for.
Det er faktisk ikke så svært, men du skal lige starte med at logge ind i “Admin-menuen” til din WordPress blog.

Når du så har logget ind på din hjemmeside, skulle adminmenuen gerne se helt normal ud. Altså, i venstre sider har du alle dine værktøjer, og fra midten og over til højre kan du læse de nyeste nyheder fra WordPress.org, se hvor mange artikler du har skrevet osv.
Det vi skal fokusere på, er fanebladet “Sider” – resten kan du sådan set godt “gemme af vejen” (Klikke på den lille pil til højre for fanebladet) – for på denne måde holder du din admin-menu meget mere overskuelig.

Så skal vi jo oprette en ny side, og det gør du ved at klikke på “Tilføj ny” eller hvis din blog er på engelsk, klikker du selvfølgelig på “Add new”.
Når du så har gjort det, skal du skrive sidens navn, altså alt i alt skal du bare oprette en ny side, som du har gjort hidtil.
Det du måske ikke har prøvet endnu er, at oprette en underside til den side du nu kalder, f.eks., “dyr“.
Vi starter med at oprette en underside som hedder “Katte” – Så kan vi arbejde os udfra det.

Du skal oprette en side som den du oprettede lige før, denne gang skal du ikke udgive den med det samme!
Du skal nemlig gøre den til en underside til “Dyr” – Det gøres således:

  1. Når du har skrevet alt det der nu skal stå på denne side, skal du kigge til højre under fanebladet “Egenskaber”
  2. Der vil du finde en “Drop-down boks”, hvor der står “Forælder”  – indtil videre skulle der gerne stå:
    “Forside (ingen forælder)” – men hvis du klikker, skulle “Dyr” gerne dukke op – og det er dén du skal vælge.
  3. Nu må du gerne klikke på “Udgiv”

Nu er din side, “Dyr”, udgivet med en underside, f.eks. “Katte” – hvis du går ind på bloggens forside vil du nu kunne se at “Katte” er en underside til “Dyr”. Det er dog langtfra alle WordPress temaer der “håndterer” underside som man ønsker det. Det kan faktisk se helt dumt ud på nogle temaer. Det kræver så, at man selv retter det hele til i CSS-filen og den fil hvor din menu befinder sig (typisk header.php).
Men til de der bruger et WordPress tema som håndterer det meget pænt – “Tillykke, I har nu en side med en underside!”

  • Hvordan fjerner man “post meta”

Til denne guide, vil jeg anbefale, at man har et godt program, så man kan se forskel på PHP og HTML.
Det kunne f.eks. være Adobe Dreamweaver eller det “lettere” udgave PHP Viewer som også varmt kan anbefales.
Jeg anbefaler sådan et program da man her skal ind og rode med netop PHP-koder i diverse filer fra din tema mappe. Vi skal faktisk have fat i alle de filer der viser post-meta, det kan være filer som:

  1. index.php
  2. single.php
  3. page.php
  4. archive(s).php

Der kan sagtens være flere filer, det er derfor vigtigt at du kigger hele din hjemmeside igennem for HVOR der netop er alt det post-meta.
Inden jeg fortæller dig hvordan man fjerner “post meta”, vil jeg først fortælle lidt om hvad det er.

Post meta fortæller dig lidt om det enkelte indlæg. Altså hvem der har skrevet artiklen, hvornår den er udgivet, i hvilken kategori, og i nogle tilfælde kan man under “post meta” se hvor mange kommentarer der er skrevet til hver enkelt indlæg. Og det er alt det vi skal have fjernet.
Følg nu godt med!

  1. Du åbner den pågældende side i dit redigeringsprogram (Dreamweaver eller PHP Viewer)
  2. Hvis vi antager, at du har åbnet “index.php” i programmet, skal vi nu finde ud af hvor alt det post meta står henne.
    I denne guide vil jeg tage udgangspunkt i temaet “WordPress Default” – altså det tema ALLE WordPress-blogge får installeret samtidig med at deres blog bliver installeret. I dette tema er det super nemt at lokalisere “post meta”.  Du skal finde det sted i filen der står:
    <p class=”postmetadata”> Du skal begynde at slette alt derfra indtil du når til </p>.
  3. Når du har slettet det, skal du gemme filen og uploade den til din server igen, nu skulle alt “post meta” gerne være væk fra din forside.
  4. Nu gentager du bare proceduren indtil du har fået fjernet “post meta” fra alle de andre sider du ikke vil have det på.
  5. Voila!
  • Vertikale og horisontale menuer

Ja, man kan diskutere det meget. Hvad er flottest, hvad er mest “in”, hvad er mest praktisk. Alle disse spørgsmål afhænger i virkeligheden af hvilket tema du vælger at bruge på din WordPress hjemmeside. Bruger du f.eks. “WordPress Default” som vi snakkede om før, synes jeg i hvertfald ikke at man behøver at ødelægge et tema med en horisontal menu. Temaet i sig selv er enkelt og unikt, så hvorfor begynde at pille ved det.

Der er absolut ingen tvivl om, at en horisontal menu er mest “in” for tiden. Personligt foretrækker jeg da også selv denne slags menu, som jeg også har det her på kuckovic.com, men det er som sagt forskelligt fra bruger til bruger.

Hvis du har downloadet et WordPress tema som ikke har en horisontal menu, er dette ikke svært at lave om på.
Det man skal er, at man skal selv lave en i CSS-filen, og implementere den i headeren. Jeg vil gerne vise jer det i en artikel hvis i har brug for det.
Skriv gerne i en kommentar eller i en mail hvis i mangler sådan en guide – jeg er altid parat ved tasterne!

  • Kategorier

Nu er vi kommen til den sidste del af denne artikel, vi er nemlig kommet til snakken om kategorier.
Det kan godt være at kategorier ikke ser så “fancy” ud på en hjemmeside, men de er uhyre brugbare! Hver gang jeg er inde og kigge på en hjemmeside, kigger jeg altid efter kategorier, for de kan præcisere det jeg leder efter. Hvis man f.eks. har en side hvor man sælger biler, vil enhver bruger på siden sætte pris på at bilerne er kategoriseret. Det kan f.eks. vær i prisklasser eller mærke, man kan kategorisere lige som man vil, og også i flere kategorier. Men hvis man vil have en hjemmeside som ikke minder om en blog, selvom man bruger WordPress, så kan jeg måske godt se at det ikke ser så sk**e smart ud – men man skal altid huske, de er ufattelig brugbare!

Følgende artikler er aktuelle indenfor dette emne:

Som jeg skrev tidligere i denne artikel, hvis du stadig føler at der mangler noget, er du altid velkommen til at kontakte mig på support@kuckovic.com, jeg svarer så snart jeg får mulighed for det, og bare rolig, din mail ryger ikke i glemmebogen!

Håber I fandt denne artikel nyttig!
Rigtig god weekend – Med venlig hilsen

Aris Kuckovic

Udgivet af Kucko den 17 - januar - 2010 under Featured Guide Tips&Tricks

I denne artikel, vil du kunne læse om, hvordan du designer din egen header til WordPress.
Du skal væbne dig med tålmodighed, for nogle gange kan CSS drille!

Jeg vil gennemgå følgende punkter i denne artikel:

  1. Hvordan du ændrer logoet i din header
  2. Hvordan du tilføjer et Adsense felt i din header

1. Hvordan ændrer jeg logoet i min header?
At ændre ens logo i headeren er ikke et krævende stykke arbejde. Når du åbner din header.php-fil, kan du se hvor dit logo skal være.
Det  kan være at der i din header.php står noget lignende:

<div id=”logo”>
<img src=”Her kommer din URL til dit logo/>
</div>

Som du kan se ovenfor, hedder div-tagget “logo” og i din URL, kan du helt til sidst se hvad dit logo hedder og hvor du kan finde det.
I fleste tilfælde vil der stå noget lignende dette:

<div id=”logo”>
<img src=”/images/logo.gif/>
</div>

Allerede her, kan du se hvad dit logo hedder, og hvor dit logo er gemt henne.
Altså, dit logo hedder “logo.gif” og kan findes i mappen “images” – Så er det bare at finde billedet og ændre det til dit eget!
Når du har ændret det, skal du bare uploade det under samme navn, og husk samme format!
Så har du ændret dit logo :-)

2. Hvordan tilføjer jeg et Adsense felt i min header?
Denne del er lidt mere kompliceret – det kræver lidt kendskab til CSS, og meget meget lidt kendskab til PHP – faktisk skal du kun kunne én kode.
For at kunne indsætte en Adsense-blok i din header (eller andre steder på bloggen) skal du vide fra starten hvilken størrelse du vil have.
En “normal” banner-størrelse er 468×60, det er også den størrelse jeg vil gå ud fra i denne guide.
Nu starter vi – du skal gøre følgende:

  1. Oprette en Adsense bruger hvis du ikke har en. Det kan du gøre her
  2. Nu skal du åbne følgende filer:

    • Style.css (eller din primære CSS-fil (CSS-filer ender altid på “.css”))
    • Header.php
  3. Når du har åbnet de filer, skal du starte med at “lege” i CSS-filen. Du skal nemlig lave din “blok” hvor dit Adsense-indhold bliver vist. Vi gik jo ud fra størrelsen 468×60 – så det vil vi også gøre her.
    Herunder er der et eksempel på en CSS-fil, hvor jeg har lavet en blok til Adsense.

.Adsense {
width:468px;
height:60px;
border:none;
margin-left:Her skriver du i pixel (“??”px) hvor mange pixel blokken skal rykke ind fra venstre;
margin-top:Her skriver du i pixel (“??”px) hvor mange pixel blokken skal rykke ind fra toppen;
}

I de to værdier “margin-left” og “margin-right” kan du som sagt indsætte de pixel du vil, for at rykke blokken hel til den ønskede plads. Du kan faktisk rykke så meget rundt med den på siden som du ønsker. Husk! Hvis du får problemer med at få det til at virke, er du velkommen til at skrive til mig på support@kuckovic.com

Nu har du så lavet din blok, hvori dit Adsense-indhold kan være – smart ikk?
Nu skal vi bare have dit Adsense ind i headeren – så nu skal du åbne filen header.php.

Når du har åbnet header.php, kan du i filen se ét eller andet sted (forhåbentlig) at der står noget lignende: “<div id=”header”>”
Umiddelbart derefter, vil der komme et andet div-tag, som er en “class”. Den kan f.eks. hedde: “<div class=”logo”>”
Når du har fundet det sted hvor <div class=”logo”> slutter med et </div>, skal du indsætte den værdi du lige har lavet til Adsense.
Dvs. DIN kode skal se således ud (hvis vi stadig går ud fra at du har en class der hedder “logo”):

<div id=”header”>
<div class=”logo”><img src=”Her er der nok en URL til dit logo” /></div>
<!– Her skal du så indsætte DIN kode! -!>
<div class=”Adsense”>
Her kommer den kode som du har fået fra Adsense!
</div>
<— Afslutter <div class=”Adsense”>
</div> <— Afslutter <div id=”header”>

Nu tænker du nok: “Hvorfor skal jeg skrive “class” og ikke “id” – Det skal jeg fortælle dig!
Et punktum (.) betegner en “class” og en firkant (#) betegner et ID. Jeg skriver en artikel senere på min blog, om forskellen på ID og Class.
Når du har tilføjet din kode, og tilpasset positionen på din blok, skal du bare uploade de 2 filer via din FTP, og du skulle gerne have Adsense i din header efter ca. 10 minutter (Google skal gennemgå dine søgeord, for at optimere indholdet).

Spørgsmål vedr. denne artikel?
Så er du i hvertfald meget velkommen til at kontakte mig på support@kuckovic.com.
Og hvis du mangler en artikel om noget andet som du kunne tænke dig at vide lidt om, er du velkommen til at skrive det til mig i en mail eller en kommentar, og jeg skal forsøge at hjælpe dig.

Ha’ en kanon jul, og et rigtig godt nytår – pas på jer selv!
Aris Kuckovic

Udgivet af Kucko den 24 - december - 2009 under Guide Tips&Tricks

Mange WordPress brugere bruger denne funktion, for at gøre deres blog flot og funktionel.
Kan du finde ud af lidt CSS, HTML og PHP, så er du rustet til at kunne lege med Page Templates.

Krav til denne tutorial:
CSS Kendskab: ***
HTML Kendskab: ***
PHP Kendskab: *

Som du kan se, kræver denne tutorial ikke den helt store kunnen.
Man skal dog tænke lidt på, hvordan man opsætter det hele, så din side ikke ser ALT for uprofessionel ud.
Det første du skal gøre er, at oprettet en ny PHP-fil, dette kan du gøre i programmet Dreamweaver – som jeg helt sikkert anbefaler.

Når du har oprettet din fil, skal du starte med at indsætte PHP tags, de ser således ud:

<?php  = Denne bruges KUN i starten af en PHP-kode
?> = Denne afslutter en PHP-kode

Når du har indsat den første af de to koder, skal du til at indsætte navnet på din skabelon, så kommer koden til at se således ud, indtil videre:

<?php
/*
Template Name: Her indtaster du navnet på din skabelon
*/
?>

Som du kan se, afslutter jeg koden efter denne “sektion”, det gør det mere overskueligt at arbejde med, så det kan du også roligt gøre.
Når du har skrevet navnet på din skabelon, kan du sådan set allerede uploade den til din “Template Folder”, altså den mappe dit tema er gemt i, det kan f.eks. være: http://www.dinhjemmeside.dk/wp-content/themes/temanavnet/

Det var vel ikke svært at gøre, og du skal selvfølgelig bruge en FTP-protokol for at kunne uploade din skabelon.
Nå, men vi skal videre i programmet, nu skal vi nemlig til at indsætte indholdet!
Hvis du gerne vil have, at din skabelon KUN skal vise indlæg, UDEN “header”, “footer” og “sidebar”, så skal du bare indsætte dit loop i et sæt nye PHP-tags. Så kommer det til at se ud således:

<div id=”content”>
<?php
if (have_posts()) :
while (have_posts()) : the_post(); ?>

<div id=”post-<?php the_ID(); ?>”>
<div>

<h2><a href=”<?php the_permalink() ?>” rel=”bookmark” title=”Permanent Link to <?php the_title(); ?>”><?php the_title(); ?></a></h2>

</div>

Som du ser her, er dette loop kun til at vise dine indlæg, der er ikke kommentarer med eller noget andet.
Men, det er sat i en CSS-div, nemlig den der hedder “content” som man har kodet i sin CSS-fil.

Hvis du så leger lidt mere med din CSS, så kan du få vist dine indlæg på en pæn måde, og hvis du vil have alt det andet med, altså header, footer og sidebar, skal du indsætte disse PHP-tags:

<?php get_header(); ?>
<?php get_sidebar(): ?>
<?php get_footer(); ?>

Som man kan læse sig frem i koden, “kalder” denne php-funktion på headeren, footeren og sidebaren.
Så hvis du indsætter dem de rigtige steder i sin skabelon, kommer den til at ligne din forside lidt, det kommer selvfølgelig an på hvor meget du leger med CSS og andre funktioner med PHP, hvis man da kan finde ud af det.

Her er en komplet kode, at en skabelon:

<?php
/*
Template Name: Guide
*/
?>
<?php get_header(); ?>

<div id=”casing”>

<div id=”content”>
<?php
if (have_posts()) :
while (have_posts()) : the_post(); ?>

<div id=”post-<?php the_ID(); ?>”>
<div>

<h2><a href=”<?php the_permalink() ?>” rel=”bookmark” title=”Permanent Link to <?php the_title(); ?>”><?php the_title(); ?></a></h2>

</div>

<div>
<div>

<div></div>

</div>

</div>

<div>    <span> <?php the_author(); ?></span> <span><?php comments_popup_link(’0 Kommentarer’, ’1 Kommentar’, ‘% Kommentarer’); ?></span>
</div>

</div>
<?php endwhile; ?>

<div id=”navigation”>
<?php if(function_exists(‘wp_pagenavi’)) { wp_pagenavi(); } ?>
</div>

<?php else : ?>

<h1>Her kan du skrive en overskrift til en fejl 404</h1>
<p>Her kan du uddybe lidt</p>
<?php endif; ?>

</div>
<?php get_sidebar(); ?>

<?php get_footer(); ?>

Udgivet af Kucko den 21 - december - 2009 under Featured Guide Tips&Tricks

Abonnér

VIDEO

TAGS

POPULÆRT