Kuckovic.com | Wordpress Tema Design

Om WordPress Tema Design

I denne tutorial, vil jeg vise dig hvordan du laver forskellige sider, der viser forskellige kategorier.
Lad os sige du har en kategori der hedder “Fotos” og vil gerne have den vist på en side som hedder “Foto”, hvilket vil være meget logisk, skal du såmænd bare gøre som der står herunder, så kan du ikke gå helt galt i byen. Lad os begynde!

Lad os antage at du har en fotoblog, hvor du vil vise alle de billeder du har taget, men du vil også fortælle nogle tips og tricks om fotografering. Så kan denne tutorial være meget nyttig. For hvis du starter med at oprette kategorier du vil bruge på dit site, så er du faktisk allerede godt i gang. Når du er kommet så langt, og lad os så sige, at du har oprettet en kategori som hedder “Fotos”, som du gerne vil vise på en side du har oprettet, som meget logisk hedder “Fotos”. At de hedder det samme gør ingen forskel, det gør det kun nemmere for dig at finde rundt i alle dine filer.

Dernæst skal du faktisk oprette en ny WordPress Page Template, læs den artikel som jeg har skrevet, ved at klikke på linket. Når du har gjort det, kan vi fortsætte her. For når du har oprettet dit page template, som du måske også navngiver “Fotos”, skal du indsætte nedenstående kode, for at få det til at virke hensigtsmæssigt:

<?php query_posts(‘category_name=Fotos’); ?>

Den kode skal du indsætte i Loopet. Loopet ser typisk således ud:

<?php if (have_posts()) : ?>
<?php while (have_posts()) : the_post(); ?>

Du kan indsætte koden imellem disse to linjer, og så skulle indlæg med kategorien “Fotos” være det eneste der bliver vist på denne side. Du har nu næsten sat det hele op som du skal, vi mangler lige at uploade filen, og vælge den rigtige skabelon til din side. Som jeg sagde, er du næsten klar. Nu skal du uploade din fil, og den skal uploades til din tema-mappe. Så hvis du bruger temaet “Sandbox”, skal du uploade filen til “www.ditdomæne.dk/wp-content/themes/Sandbox”. Så er du næsten klar, nu skal du ind og redigere din sides skabelon. Det gør du ved at logge ind i admin-menuen, og gå ind for at redigere siden. Under “Udgiv” fanen, ser du fanen “Egenskaber” – og under egenskaber finder du “Skabelon” – dér skal du finde den skabelon du lige har oprettet.

Du skal nu bare trykke på “Udgiv” – og så er du faktisk klar!
Nu viser din side, “Fotos”, kun indlæg som er udgivet under kategorien “Fotos” – meget smart, ik’?


Kunne du lide denne artikel?
Tilmeld dig mit RSS-Feed og få flere gode råd og artikler!

Udgivet af Kucko den 18 - maj - 2010 Featured Tips&Tricks

Skriv en kommentar

Abonnér

VIDEO

TAGS

POPULÆRT